Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Klimapris til København

GI støtter Energispring, som har del i hæder

Projektejeren er Københavns Kommune, og de modtog hæderen, C40 Award i Chicago. Den gives for arbejdet med at overvåge energiforbruget københavnske ejendomme.

Energispring er et projekt, som har medført omfattende arbejde med strategisk energiovervågning, energistyring og energirenovering i kommunens ejendomme.

Projektet inspirerer nu andre af verdens storbyer. Det mener Københavns overborgmester Frank Jensen, som fortæller: "København skal gå forrest med grønne løsninger, som inspirerer andre storbyer. Derfor er jeg virkeligt stolt over, at København nu for tredje gang vinder C40s prestigefyldte klimapris – denne gang for vores indsats med at gøre vores bygninger mere energieffektive og klimavenlige. Det er stort!".

 

Første i verden

København vinder klimaprisen, fordi den danske hovedstad er den første by i verden, som har et centralt energiovervågningssystem, der monitorerer og optimerer energiforbruget i kommunens bygninger. Det er blandt andet sket ved at skabe et partnerskab, hvor også GI er en af partnerne.

Med systemet kan man aflæse forbruget af el, vand og varme på timebasis og løbende justere og forbedre energiforbruget i bygningerne.

Energiovervågningssystemet er skalérbart og der kan løbende tilføjes nye ejendomme. 

Energioptimering af bygningerne er del af kommunens samlede indsats for at nå målet om, at

 

CO2 neutral hovedstad

København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

København vandt sammen med værtsbyen Chicago C40 prisen i kategorien for energieffektivitet og ren energi. De vandt foran de fire øvrige finalister i kategorien; Austin, Knoxville, Vancouver og den kinesiske storby Qingdao.

C40 Awards er blevet uddelt siden 2013. København har vundet to gange før - i 2013 for sin klimaplan for et CO2-neutralt København i 2025 og i 2016 for sin skybrudsplan.

 

GI har støttet projektet Energispring med 1.75 mio. kr.


Grundejernes Investeringsfond
Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Mandag - Torsdag: 9-16
Fredag : 9-14

EAN nr.: 5798009811097
Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Mandag - Torsdag: 9-16
Fredag : 9-14

EAN nr.: 5798009811097