Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Konstabelskolen vandt renoverprisen

Sanseligt pirrende og fandenivoldsk med en kunstnerisk kvalitet som et maleri af Asger Jorn.

Konstabelskolen er et nytænkende bidrag til bæredygtig renovering. Sådan lød nomineringsudvalgets vurdering af de københavnske ungdomsboliger på Margretheholm, der torsdag aften vandt RENOVER prisen 2016.

Parterne bag renoveringen af Konstabelskolen på Margretheholm kan kalde sig danske mestre i bygningsrenovering. Torsdag aften den 1. september trak projektet det længste strå, da energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholdt stod for uddeling af RENOVER prisen 2016 ved årets prisfest på Langelinie Pavillonen i København.

 

Raffinerede boliger i en militærhistorisk ruin

Den gamle, nedslidte teglstensbygning, som fra 1939 dannede ramme om Forsvarets Konstabelskole, er blevet renoveret ud- og indvendigt og indrettet til lejligheder til studerende.

 

Tegnestuen Vandkunsten har med relativt et lille budget tegnet en energirenovering med udvendig isolering, som tillader bygningens mest karakteristiske partier at fremstå uændrede. Den rå beton og de pudsede vægge er bevarede, og bygningens militære historie er afspejlet i bygningens farver, hvor blå, gul og grå repræsenterer henholdsvis søværnet, hæren og flyvevåbnet.

 

Ungdomsboligernes brugskvalitet har haft stor tiltrækningskraft hos de studerende, og tilflytningen af unge har pustet nyt liv og aktivitet i lokalområdet.

 

"Det er forfriskende og inspirerende at se, hvordan slid og forfald kan iscenesættes som kvaliteter i et moderne renoveringsprojekt. Konstabelskolen er et glimrende eksempel på bevaringsværdig historie, der har fundet nyt liv i en anderledes kontekst og er blevet til gavn både brugsværdimæssigt og æstetisk for en ny generation", siger Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania.

Grundejernes Investeringsfond
Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Mandag - Torsdag: 9-16
Fredag : 9-14

EAN nr.: 5798009811097
Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Mandag - Torsdag: 9-16
Fredag : 9-14

EAN nr.: 5798009811097