Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rekordmange indstillede til renoverprisen

167 projekter blev indstillet til renoverprisen. Især renoveringer af boliger fylder godt blandt årets indstillede projekter.

– Nu er det jo ikke nødvendigvis antallet af indstillinger, der er det afgørende, men i højere grad kvaliteten. Men når det er sagt, så er vi selvfølgelig både stolte over og glade for, at interessen for prisen er fortsat voksende. Det vidner om, at renovering er ved at få en højere plads på branchens og befolkningens dagsorden, siger adm. direktør i GI, Lars Axelsen, der sammen med Realdania har taget initiativ til prisen.

En del af de indstillede projekter hører desuden til den mere spektakulære ende af skalaen. For eksempel er en mølle forvandlet til formidlingscenter på Sydfyn. Trollbeads har renoveret sit hovedkvarter, så facaden er i tråd med firmaets smykkedesign. Og et 400 år gammelt bryghus fyldt med skulpturer er blevet renoveret, så det fremover kan bruges til kulturelle arrangementer og koncerter.

Frem til medio juni vil nomineringsudvalget vurdere alle de indstillede projekter og beslutte, hvilke 4-6 projekter der skal nomineres til RENOVER prisen 2015. Vinderen kåres ved en fest d. 3. september 2015.

Se alle indstillede projekter.​

Grundejernes Investeringsfond
Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Mandag - Torsdag: 9-16
Fredag : 9-14

EAN nr.: 5798009811097
Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Mandag - Torsdag: 9-16
Fredag : 9-14

EAN nr.: 5798009811097