Næsten alle etageejendomme, der er bygget fra 1850'erne til i dag er variationer over 13 forskellige stilarter, som "Kend dit Etagehus" samler i 13 overskuelige stilblade. Stilbladene gennemgår bygningstyperne og deres særlige, oprindelige kendetegn. Nogle bygninger er rigt udsmykkede med støbte detaljer og glaserede tegltage. Andre er bevidst gjort enkle med vægt på funktion.
Mange anvendelsesmuligheder
"Kend dit Etagehus" er tænkt som håndbog og opslagsværk for den enkelte ejer, lejer eller andelshaver i boligforeninger, som skal vedligeholde eller istandsætte sin ejendom, og den er skrevet med henblik på bred anvendelse. For eksempel i dialogen med håndværkere og rådgivere.
For fagfolk, rådgivere, kommuner og planlæggere kan stilbladene bruges i sagsbehandlingen - fx når bevaringsværdierne skal fastlægges.
"Kend dit Etagehus" er blevet til med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Margot og Thorvald Dreyers Fond og Bygningskultur Danmark.
Man kan læse mere om etagehusenes byggeteknik og materialer på
www.danskbyggeskik.dk, der er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Realdania og Renovering 2010.
Bestil "Kend dit Etagehus".