Når en ejendom er omfattet af bindingspligt betyder det, at udlejeren har pligt til at hensætte beløb, enten til ejendommens vedligeholdelse (§ 18 b konto), eller til forbedring af ejendommen (§ 63 a konto). Bindingsbeløb skal som udgangspunkt indbetales til GI.
Bindingsbeløbene beregnes på grundlag af ejendommens areal med et bestemt beløb pr. m2. Bindingsbeløbene skal anvendes til ejendommens vedligeholdelse og evt. forbedringer - (§ 18 b konti)
eller alene til forbedringer (§ 63 a konti).
For § 18 b konti skal der hensættes af hele ejendommens areal. For § 63 a konti skal der hensæt-tes for arealet af beboelseslejligheder, dog ikke for ejers egen bolig i ejendommen.
GI administrerer reglerne om bindingspligt, og træffer derfor blandt andet afgørelser om, hvorvidt en ejendom er omfattet af bindingspligt samt hvilke arealer, der er omfattet. GI opkræver og udbetaler bindingsbeløb. Hvis udlejer er uenig med GI, kan spørgsmålet indbringes for huslejenævnet.
Ophør af bindingspligt
En ejendom er ikke længere omfattet af bindingspligt, når der er færre end 3 beboelseslejligheder i ejendommen.
Hvis der sammenlægges eller nedlægges lejligheder, så der er færre end 3 beboelseslejligheder tilbage, skal udlejer indsende dokumentation for ejendommens ændrede status. GI vil da ophæve bindingskontoen og udbetale indestående.
I andelsboligforeninger og i ejerlejlighedsejendomme er det som regel salg af lejligheder, der er årsag til, at bindingspligten ophører.