GI fører regnskab med § 18 kontoen, da beløb hensat på denne konto skal være brugt, før § 18 b kontoen kan bruges. Dette betyder, at når der er afholdt udgifter på ejendommen, vil disse først blive dækket af regnskabsperiodens § 18 hensættelser, og dernæst af § 18 saldoen, hvis den er positiv. Har udlejer flere udgifter, der ikke er dækket, anvendes regnskabsperiodens § 18 b hensættelser, og endelig, hvis der fortsat er udgifter, der ikke er dækket, kan der udbetales fra § 18 b bindingskontoen, hvis saldoen er positiv. Er § 18 b bindingskontoen negativ, vil de resterende udækkede udgifter, blive registreret til modregning i de fremtidige hensættelser.
Du kan beregne bindingspligten på en konkret ejendom her.