Lejeren kan bede GI om at udføre arbejdet for udlejers regning, hvis en udlejer ikke har udført det påbudte arbejde, inden huslejenævnets frist.
§ 60 i boligreguleringsloven.
GI kan udføre arbejdet i de ejendomme, hvor kommunen har besluttet, at reglerne om boligreguleringslovens kapitel II-V skal gælde.
Kommuner med og uden huslejeregulering.
GI kan godt behandle sagen, selv om en udlejer indbringer huslejenævnets kendelse for domstolene. Klage over huslejenævnets afgørelse har ikke opsættende virkning.
GI kan kun udføre de påbudte arbejder
GI kan kun udføre de arbejder, som huslejenævnet har påbudt. Hvis påbuddet er uklart, beder GI huslejenævnet om at præcisere, hvilke arbejder, der er omfattet er påbuddet.
Når en lejer har bedt GI om at udføre påbudsarbejdet, vil GI tage stilling til, om GI vil udføre arbejdet for udlejers regning.