Spørgsmål og svar
Hvad er fristen for at indsende regnskab til GI
Du skal indsende regnskabet inden den 1. juli. Der kan dog være undtagelser for eksempel forskudt regnskabsår, delregnskab og ejerskifteregnskab.
Hvor lang tid tilbage kan jeg indberette udgifter
Hvis du ikke har indsendt regnskab inden fristens udløb, sætter GI udgifterne til 0 kr. Vender du senere tilbage med din indberetning af udgifter, kan GI godt registrere udgifterne, men kun hvis din indberetning kommer inden 3 år efter, at fristen er udløbet.
Begrundelsen er, at regnskabsaflæggelsen til GI er omfattet af de almindelige regler om tre-årig forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Hvad er forskellen på § 18 og § 18 b
Der er regnskabspligt for § 18, og beløbet skal ikke indbetales til GI. Der er regnskabspligt og bindingspligt for § 18 b, og beløbet skal indbetales til GI.
§ 18 b Hvordan kan jeg få udbetalt beløb, når jeg har afholdt udgifter
Du kan få frigivet beløb, når de afholdte udgifter overstiger § 18 hensættelserne, § 18 saldoen og § 18 b hensættelserne. Øvrige betingelser for udbetaling kan du læse om her.
§ 63 a Hvordan kan jeg få udbetalt beløb, når jeg har afholdt forbedringsudgifter
Du kan få frigivet beløb, når de afholdte udgifter overstiger § 63 a hensættelserne. Øvrige betingelser for udbetaling kan du læse om her.
Bliver indestående beløb udbetalt ved ejerskifte
Der sker ingen udbetaling ved ejerskifte, fordi bindingspligten følger ejendommen.