+
Spørgsmål og svar > Bindingspligt Udskriv

 Bindingspligt 

 
 

Spørgsmål og svar


 

Hvad er et småhus
Et småhus er en ejendom, som den 1. januar 1995 indeholdt færre end 7 beboelseslejligheder, og som ligger i en kommune, hvor boligreguleringslovens regler gælder. Der er ikke bindingspligt for småhuse.

Hvornår er min ejendom bindingspligtig efter § 18 b
Indeholder din ejendom 7 eller flere beboelseslejligheder, og ligger den i en reguleret kommune, er ejendommen omfattet af bindingspligt efter boligreguleringslovens § 18 b. Det er hovedreglen, men der er også undtagelser, som du kan læse om her.

Hvornår er min ejendom bindingspligtig efter § 63 a
Indeholder din ejendom 3 eller flere beboelseslejligheder, og ligger i en ureguleret kommune, er ejendommen omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 63 a, hvis den er taget i brug før 1970. Læs mere om reglerne her.

Er der bindingspligt for ejers bolig i ejendommen
Din egen bolig i ejendommen er fritaget for bindingspligt, hvis ejendommen ligger i en ureguleret kommune. Ligger ejendommen i en reguleret kommune, er der bindingspligt for din egen bolig.

 

Får GI automatisk oplysning fra andre offentlige myndigheder
Nej, GI får ikke automatisk oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Du skal selv indsende oplysninger om eventuelle ændringer på ejendommen.

Se hjemmeside om nabostøj.
Siden er sidst opdateret: 15-01-2009