Nyheder
Kurser
Boghandel
Om GI
Abonner
Strategiske temaer
Selvbetjening
Byggeteknisk viden Støtte & Udvikling Ejere Lejere
Forside > Nyheder > 14 projekter er gået videre i kampen om årets Renoverpris

01. januar 0001

14 projekter er gået videre i kampen om årets Renoverpris

Gamle fabrikker og en lastbilgarage er blevet omdannet til fantastiske boliger, ældre parcelhuse og erhvervsbygninger har fået nyt liv, og ikonisk arkitektur er blevet bevaret og smukt fornyet. Det er eksempler på resultater af de 14 renoveringsprojekter, som Renoverprisens nomineringsudvalg nu har udvalgt til årets longlist blandt i alt 160 indstillede projekter til Renoverprisen 2024. Det er dermed blandt disse 14 projekter, årets vinder skal findes til efteråret.


160 vellykkede renoveringer er i år blevet indstillet til Renoverprisen 2024. Nu har prisens nomineringsudvalg efter en grundig gennemgang og vurdering af alle projekterne indsnævret feltet til 14 kandidater som mulig vinder af Renoverprisen 2024. 

“Vi glæder os over årets store antal projekter af fremragende kvalitet, og det har været vanskeligt at skære 160 projekter ned til 14. Men nu har vi en longlist af projekter, der hver især på forskellig vis har en bemærkelsesværdig høj eksempelværdi for bygherrer, byggebranchen og samfundet,” siger Karen Mosbech, forperson for Renoverprisens nomineringsudvalg.

”Det er vigtigt, at renovering i endnu højere grad vinder frem i forhold til nedrivning, og at der kommer et endnu større fokus på bæredygtighed og ressourcebevidsthed. Renoverprisen er her en væsentlig inspirationskilde, da vi i projekterne ser mange nye innovative metoder og materialer samt demonstration af fremragende projektering og håndværk. Dette harmonerer smukt med ønsket om langtidsholdbare kvalitetsbygninger, der kan tilpasses menneskers behov over tid,” forklarer Karen Mosbech.  

Næste skridt: Fra 14 longlistede til 6 nominerede
Næste skridt for nomineringsudvalget bliver at nominere forventeligt 6 projekter til Renoverprisen ud af de 14. Den endelige vinder findes senere på året efter en afstemning blandt 90 byggefagfolk og offentliggøres ved en prisfest den 4. september 2024.

Ud over en vinder af hovedprisen, som findes blandt de 14 longlistede projekter, skal der uddeles en specialpris blandt de 160 indstillede projekter. Specialprisen gives til et projekt, der fortæller en større historie i et mindre eller usædvanligt projekt.

På renoverprisen.dk er der mulighed for at dykke ned i alle 14 projekter og hele den imponerende samling af 160 vellykkede renoveringer, der var indstillet til Renoverprisen 2024.

Gå til Renoverprisens hjemmeside

De 14 projekter, der er gået videre i kampen om årets Renoverpris

  1. 70’er villa i Thy 
  2. Hellebæk Klædefabrik, boliger og erhverv 
  3. Rækkehuse i gammel lastvogngarage, Slagelse 
  4. RE-USE – parcelhus i Værløse 
  5. Tigergaarden, ungdomsboliger i Odense 
  6. AKB Bellahøj, København 
  7. KVUC, København 
  8. Valhøj Skole, Rødovre 
  9. Ole Rømer Observatoriet, Aarhus 
  10. Bredgade 40, kontorbygning i København 
  11. Nyt liv i gamle rammer, herretøjsforretning i Odense 
  12. Tscherningshuset, Hedehusene 
  13. Thisted Museum 
  14. Ørslev Kloster, Højslev 

Ny Kongensgade 15
1472 København K

 

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk

Presse og kontakt

CVR nr: 26092515

Tilgængelighedserklæring

Følg os
GI på Facebook
GI på LinkedIn
GI på YouTube

Chat information

Jeg accepterer samtykke. Læs mere her


chat-icon
chat-icon
close-icon