15. april 2026
GI støtter seks udviklingsprojekter med knap 6 mio. kroner
Strateginetværk for bæredygtigt byggeri 3.0 – Bygherreforeningen
Strateginetværket er et operativt forum analyser, udvikling og initiativer, som kan fremme den grønne omstilling i byggeriet frem mod 2030. Arbejde og resultater i Strateginetværket kommunikeres løbende ind til embedsværket og det politiske niveau og forankres i branchen. Strateginetværket blev etableret i 2022 og 40 organisationer på tværs af branchen er repræsenteret i netværket, hvor 80 brancherepræsentanter arbejder i forskellige temagrupper. Netværket spiller sammen med det mere overordnede Koordineringsudvalg, som blev nedsat at Social- og Boligstyrelsen som et led i den politiske aftale om ”National strategi for bæredygtigt byggeri”.
GI støtter med 996.500 kr.
PFAS test 2.0 - Rådet for Grøn Omstilling
gennemføre en bred test af PFAS-indhold i byggematerialer. Et tidligere PFAS-projekt (støttet af GI med 1,2 mio. kr.) har vist, at der er behov for et mere omfattende testforløb af både flere forskellige produktkategorier (isoleringsmaterialer, kabler, fugemasse m.v.) men også flere forskellige produkter inden for produktgrupperne. En mere omfattende test for PFAS skal give et mere retvisende overblik. Projektets resultater forventes at kunne danne vidensgrundlag for de politiske beslutningstagere, som skal arbejde med kommende europæiske PFAS-restriktioner.
GI støtter med 1,2 mio. kr.
Film om bæredygtig byggeproces i mindre byggeprojekter - Værdibyg
En række korte case-film, skal inspirere mindre bygherrer, udførende med flere til at arbejde med bæredygtighed i deres renoveringsprojekter. Case-filmene skal dels formidle viden og samtidig bygge bro til portalen for bæredygtighed i mindre projekter (SMV-portalen), hvor deres tilbydes uddybende viden om bæredygtig og relevante værktøjer.
Det kan være svært for bygherre med mindre renoveringsprojekter at overskue den omfattende viden, der er om hvordan, man kan arbejde med bæredygtighed. SMV-portalen er med støtte fra GI udviklet for at gøre det lettere for denne målgruppe at finde relevant viden på en enkel måde.
GI støtter med 797.000 kr.
Biodiversitet som styringsparameter - Teknologisk Institut
Projektet undersøger hvordan byggeriets efterspørgsel efter indsatser for off-site biodiversitet (hele værdikædens påvirkning dvs. råmaterialer, produktion, transport m.v.) kan styrkes, så biodiversitet bliver en konkurrence- og styringsparameter på linje med klima. Det er en kompleks og diffus udfordring at håndtere byggeriets off-site biodiversitetspåvirkninger, og gøre det forståeligt, konkret og muligt at handle på. Derfor skal der i projektet blandt andet udvikles et enkelt beslutningsværktøj til bygherre, rådgivere m.fl.
GI støtter med 525.625 kr.
Reduction Roadmap 2027 – planetens stemme i fastsættelse af klimakrav - Reduction Roadmap
I projektet skal Reduction Roadmap scenariemodellen videreudvikles og opdateres. Et videnskabeligt funderet grundlag skal vise, hvordan forskellige scenarier for den samlede byggeaktivitet påvirker den globale temperaturstigning ud fra udledningen af CO2. Det er planen, at opdateringen af Reduction Roadmap modellen skal bidrage med viden til beslutningsprocessen omkring fastlæggelse af Bygningsreglementets klimakrav i 2027.
GI støtter med 996.000 kr.
Samfundsøkonomi ved mere renovering og mindre nybyggeri ERIK arkitekter
Projektet skal belyse de samfundsøkonomiske omkostninger og potentialer ved at bringe den danske byggesektor inden for de planetære grænser gennem en nedbringelse af nybyggeri og tilsvarende øget renoveringsindsats.
En analyse fra 2025 viser, at mindst 4 ud af 5 nybyggerier i Danmark skal stoppes, hvis den danske byggebranches miljøpåvirkning skal bringes inden for de planetære grænser. Analysen har givet en del debat om byggeriets grønne omstilling. Der mangler imidlertid et grundigt studie af de økonomiske konsekvenser i større skala af en omlægning mod mindre nybyggeri og mere renovering. Det er dette tema, som det ansøgte projekt skal adressere.
GI støtter med 1,25 mio. kr.