Energirenovering af bevaringsværdige boligejendomme

Energirenovering af eksisterende bygninger ses ofte som en trussel mod bygningernes bevaringsværdi og kulturhistorie. Spørgsmålet er imidlertid, om det er en trussel, og hvor stor den er. Notatet undersøger forholdet nærmere, dvs. om der i praksis sker en fornøden afvejning mellem energioptimering og fastholdelse af høj bevaringsværdi.
Via en registerbaseret analyse, hvor bevaringsværdige bygninger opført før 1950, jr. SAVE-registret, er holdt op imod bygninger, som har et energimærke, jf. energimærkningsregistret (EMO) er det kommet frem, at bevaringsværdige etageboligejendomme klarer sig energimæssigt langt bedre end forventet, og er fuldt på højde med etageboligejendomme generelt. 2. 70% af de ejendomme, som har en høj SAVE-værdi (1-4), har også et godt energimærke (D eller bedre). København og Frederiksberg topper med flest ejendomme, der både har en høj bevaringsværdi og et godt energimærke. Klassiske indgreb, så som efterisolering af tag og loft samt brug lavenergivinduer- og ruder, ”gør arbejdet”. Etageboligejendomme, som ikke indgår i en husrække, har de største udfordringer, da facadearealet i forhold til etagearealet er relativt stort. Derudover har ejendomme uden fjernvarmeforsyning også udfordringer med at opnå godt energimærke.