Tagboliger

Tagboliger – mere plads i eksisterende bygninger
Erik Rosenkrantz (t.v.), bygherrerepræsentant. Jan Palm Steffen (t.h.), byggesagkyndig, arkitekt MAA i GI, har ydet teknikerservice på renoveringen.

DTU estimerede i 2017, at der under tagene i Københavns mange etageejendomme er plads til ca. 10.000 nye boliger og 22.000 nye københavnere. Det kan dække helt
op til 22 % af behovet for nye boliger i København frem til 2027. Tagboliger er godt for klimaet, da de etableres inden for eksisterende tagkonstruktioner og dermed sparer materialeressourcer i forhold til helt nye bygninger. Samtidig udnyttes bygningernes eksisterende kloakker, elektricitet og varmesystem. Endelig kan lyset, udsigten og roen være attraktive kvaliteter for nye beboere i tagboliger. 

GI har i 2024 blandt andet lånt penge til etablering af tagboliger i en smuk ældre ejendom beliggende centralt i København. Ejendommen fra 1880 var nedslidt og trængte til en omfattende renovering. Taget blev udskiftet, og der blev isoleret i overensstemmelse med BR18’s krav. Bygningens væsentligste installationer – el og vvs - blev udskiftet, og der blev indrettet to nye tagboliger med nye kviste for at sikre godt lysindfald. I årenes løb har GI lånt penge til en stribe tagboligprojekter og har desuden støttet publikationer om emnet.

Vi er glade for, at vi har kunnet udnytte loftrummet til to nye boliger. Et tomt loftrum er jo ikke til meget nytte.
Erik Rosenkrantz, Dansk Adels Forening

Fakta om lånet

Lånebeløb: 35 mio. kroner
Har benyttet GI’s teknikerservice
Bygning opført i 1880