GI registrerer ejere efter 3 bestemmelser i boligforholdslovens § 21:
Boligforholdslovens § 21, stk. 2, nr. 4
Når et huslejenævn bliver opmærksom på, at ejendommens ejer ikke har efterlevet en endelig afgørelse, indberetter nævnet ejeren til GI. Det gælder for alle typer af afgørelser – fx tilbagebetaling af varme og depositum, afgørelser om lejenedsættelse og påbud om manglende vedligeholdelse.
GI skal derefter registrere ejeren og den afgørelse, der ikke er efterlevet.
GI orienterer huslejenævnet, når en ejer er registreret 3 gange inden for en periode på 2 år.
Ejer og eventuel administrator bliver orienteret hver gang, GI registrerer en afgørelse.
Boligforholdslovens § 21, stk. 2, nr. 5
Når GI har igangsat påbudte vedligeholdelsesarbejder efter boligforholdslovens § 69, skal GI registrere ejeren og afgørelsen.
GI orienterer huslejenævnet, når en ejer er registreret 3 gange inden for en periode på 10 år.
Boligforholdslovens § 21, stk. 2, nr. 6
Når anklagemyndigheden indberetter oplysninger om, at en ejer er straffet i medfør af lejelovens § 16, og ejer ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
GI orienterer huslejenævnet, når en ejer inden for en 2-årig periode dels er idømt straf efter lejelovens § 16, dels ikke har efterlevet en eller flere huslejenævnsafgørelser.