Renovering gav plads til fællesrum til lejerne
Social bæredygtighed i det byggede miljø handler blandt andet om vilkårene for livskvalitet og fællesskab. Det blev der taget hensyn til ved renovering af en ejendom i Faaborg.
Ejendommen i Faaborg var misligholdt og nedslidt da far og søn overtog den i 2023. Med lån fra GI besluttede de nye ejere at gennemføre en totalrenovering af ejendommen. Tag, facade samt el- og vvs-installationer blev renoveret, og der blev etableret bad i alle lejligheder. Endelig blev der stillet et areal til rådighed i kælderen, hvor beboerne kan dyrke fællesskabet.
Lejerne Søren og Jette har efter eget ønske transformeret det helt rå kælderareal til et fint og hyggeligt fællesrum. Og nu arbejder Søren aktivt for at samle beboerne i de 15 lejemål i fællesskaber med udgangspunkt i det nyindrettede lokale i kælderen. Virkelysten er stor, og Søren udbryder: ”Jeg vil gerne lave dansk Florida i Faaborg!”. Der er glimt i øjet, og der er en masse livskvalitet i at opdyrke fællesskaber, og det er der brug for i dagens Danmark, hvor 40 % af boligerne er singlehjem. Foreløbig har der været stor julefrokost med deltagelse af 13 ud af 15 lejemål, og der tales der om oprettelse af beboerforening, musik og sang, fredagsdrink m.m.
i Faaborg.
Fakta om lånet fra GI
Ejere har benyttet GI’s teknikerservice
Bygning opført i 1918
Læs mere om lån på gi.dk