Nabostøj

Hvordan forebygger og håndterer man nabostøj i etageejendomme? Hvornår skyldes støjgener naboens adfærd, og hvornår er manglende eller ringe lydisolering en del af forklaringen?

Nabostøj.dk finder du forskningsbaseret viden, værktøjer og konkrete råd til beboere, bestyrelser, administratorer, udlejere og andre professionelle, der arbejder med nabostøj og nabokonflikter. Websitet er udviklet på baggrund af flere års forskning i beboeres oplevelser af nabostøj og samler både håndbøger, film, cases og dialogværktøjer på ét sted.

Du kan blandt andet finde råd om dialog mellem naboer, konfliktforebyggelse, konflikthåndtering, klageprocesser, husordener, lydisolering, lydforhold i etageejendomme og praktiske løsninger på støjgener. Og derudover indeholder sitet værktøjer til bestyrelser og administratorer, der ønsker at skabe bedre rammer for dialog og forebygge nabokonflikter i ejendommen.

Dyk også ned i forskning om, hvordan nabostøj påvirkes af både bygningens fysiske rammer, beboernes forventninger, sociale relationer og daglige adfærd.

En central pointe er, at nabostøj sjældent kun handler om lyd, men også om naboskab, kommunikation og relationer mellem mennesker.

Samlet set giver platformen viden og værktøjer til at forstå, forebygge og håndtere nabostøj i etageboliger og andre boligformer, hvor man bor tæt.

Udarbejdet:
2022
Af:
Nabostøj