Bæredygtighed i udbud
De største effekter for bæredygtighed opnås ofte i bygherrens forarbejde. Vejen frem er en sum af mange indsatser, som fordrer, at alle aktører tænker, arbejder og agerer på nye måder. Der er ikke kun én god løsning, for mulighederne er mange, og ingen har et overblik over, hvilke løsninger eller indsatser, der giver det mest bæredygtige ”afkast”. Denne vejledning udfolder bygherrens tidlige overvejelser samt udbudsprocessens muligheder for, at der kan indarbejdes bæredygtighed i bygge- og anlægsprojekter på en hensigtsmæssig måde. Vi ønsker at inspirere og komme med anbefalinger til, hvor og hvordan man kan indarbejde bæredygtighed – ikke bare i udbudsprocessen, men også gennem de tilstødende aktiviteter. Målet er, at byggeriet nemmere og i højere grad kan indfri ønskede bæredygtighedsambitioner.
Publikationen kan ikke bestilles