En ejendom skal løbende holdes ved lige for ikke at forfalde.
Hvis du ejer en udlejningsejendom, er du efter lejelovgivningen forpligtet til at holde ejendommen og det udlejede forsvarligt ved lige. Pligten gælder uanset om din ejendom har en bindingskonto hos GI, eller ej.
Reglerne om vedligeholdelseskonti (§ 18 og § 18 b konti efter boligreguleringsloven) sikrer i princippet, at der af huslejeindtægten sættes beløb af til ejendommens vedligeholdelse. GI administrerer de beløb, som hensættes på § 18 b kontiene.
Hensættelsesbeløbene efter § 18b skal bindes i GI og udbetales under bestemte betingelser, når der er brugt penge til ejendommens udvendige vedligeholdelse.
Hvilke ejendomme er omfattet?
Ejendomme opført før 1970 og hvor der 1. januar 1995 var 7 eller flere beboelseslejligheder. Det er antallet af beboelseslejligheder den 1. januar 1995, som er afgørende for, om en ejendom er omfattet af bindingspligt. Senere sammenlægning af lejligheder har ikke betydning for bindingspligten.
Hvis ejendommen på et tidspunkt kun indeholder 2 eller færre beboelseslejligheder, bortfalder bindingspligten dog.
Samtidig skal ejendommen være beliggende i en kommune, hvor boligreguleringslovens regler gælder. Om en kommune er omfattet af boligreguleringslovens regler, kan du se på huselejenaevn.dk
Undtaget fra reglerne om bindingspligt efter § 18 b er:
- Ejendomme, der er taget i brug den 1. januar 1970 og senere
- Ejendomme, hvor mere end 80 % af det samlede areal den 1. januar 1980 blev anvendt til erhverv
- Ustøttede private plejeboliger (efter lejelovens § 1, stk. 4)
- Ejendomme opført med offentlig støtte (alment boligbyggeri)
- Ejendomme vurderet som landbrug, gartneri, planteskoler og skovbrug.
Hvad består en § 18 b ejendom af?
- En ejendom, som er omfattet af bindingspligt efter boligreguleringslovens § 18 b, består af:
- Alle bygninger på matriklen
- Alle bygninger på flere matrikelnumre, der ejes af samme ejer, er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har fælles friarealer eller driftsfællesskab
- Flere bygninger, der er samvurderet eller samnoteret i tingbogen
- Flere ejerlejligheder. der hører under samme ejerforening og ejes af samme ejer.
Ibrugtagningsåret og ombygning
Det år, hvor ejendommen eller bygningen oprindeligt er taget i brug, har betydning for, om ejendommen er omfattet af bindingspligten.
Hvis en ejendom er opført og taget i brug kontinuerligt henover 1.1.1970, fx den første bygning i 1969 og den sidste i 1970, er hele ejendommen omfattet af bindingspligten efter boligreguleringslovens § 18 b.
Hvis en ejendom er taget i brug før 1. januar 1970, men ombygget senere, er den som udgangspunkt stadig omfattet af bindingspligt. Hvis der er gennemført en omfattende ombygning, som omfatter hele ejendommen, og ejendommen kan sidestilles med en nyopført ejendom, kan GI efter en konkret vurdering fritage den for bindingspligten.
Saldo
§ 18 saldoen skal bruges først
GI fører regnskab med § 18 kontoen, da beløb hensat på denne konto skal være brugt, før hensættelser på § 18 b kontoen kan bruges. Dette betyder, at når der er afholdt udgifter på ejendommen, vil disse først blive dækket af regnskabsperiodens § 18 hensættelser, og dernæst af § 18 saldoen, hvis den er positiv. Har udlejer flere udgifter, der ikke er dækket, anvendes regnskabsperiodens § 18 b hensættelser, og endelig, hvis der fortsat er udgifter, der ikke er dækket, kan der udbetales fra § 18 b bindingskontoen, hvis saldoen er positiv. Er § 18 b bindingskontoen negativ, vil de resterende udækkede udgifter, blive registreret til modregning i de fremtidige hensættelser.
Ophør af bindingspligt
Kontoen i GI lukkes, når der ikke længere er bindingspligt.
Hvornår ophæves bindingskontoen
En ejendom er ikke længere omfattet af bindingspligt, når der er færre end 3 beboelseslejligheder i ejendommen. Dette kan ske ved sammenlægning eller nedlæggelse af lejligheder, så der er færre end 3 beboelseslejligheder tilbage. GI vil ophæve bindingskontoen og udbetale indestående, når der er modtaget dokumentation for sammenlægningen.
I andelsboligforeninger og i ejerlejlighedsejendomme er det som regel salg af lejligheder, der er årsag til, at bindingspligten ophører.
Hvis ejendommen bliver revet ned, så ophører bindingspligten, og eventuelt indestående på kontoen udbetales til den tinglyste ejer. GI skal have dokumentation for, at ejendommen er nedrevet før kontoen, kan annulleres.
Hvis du er i tvivl om bindingspligten er ophørt, er du meget velkommen til at kontakte GI.
Andelsboliger
Bindingskonto i andelsboliger
Udlejede andelslejligheder er omfattet af bindingspligt efter boligreguleringslovens § 18 b, hvis andelsboligforeningen udlejer mere end 2 beboelseslejligheder det er tillige en forudsætning, at ejendommen indeholdt 7 eller flere udlejede beboelseslejligheder den 1.1.1995.
Køb og salg af lejligheder
Du skal indberette køb og salg af lejligheder via Selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.
Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 18, 18 b efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel eller modregner beløbet i regnskabsperiodens bindingspligtige beløb.
Køb af lejligheder (andelsboligforeningens eventuelle tilbagekøb af lejligheder) skal også indberettes ved brug af Selvbetjening, under ”Er der sket ændringer i ejendommens areal”. Du skal oplyse lejlighedens adresse, areal og købsdato i feltet "Årsag til ændringen".
Salg af ejendommen
Hvis en andelsboligforening sælger sin ejendom til almindelig udlejning, bliver ejendommen som hovedregel bindingspligtig.
Udgifter
Den andel af andelsboligforeningens samlede vedligeholdelsesudgifter, der kan tages med over kontoen i GI, beregnes således: andelsboligforeningens samlede vedligeholdelsesudgifter divideret med ejendommens samlede areal gange med de udlejede lejligheders areal. Det er altså kun den forholdsmæssige andel, der svarer til de udlejede lejligheders areal, der kan medtages.
Bindingskonto i ejerlejligheder
Ejerlejligheder er omfattet af bindingspligt efter boligreguleringslovens § 18 b hvis en ejer har mere end 2 beboelseslejligheder (både udlejede og tomme lejligheder) i samme ejerforening. Der er bindingspligt for både beboelseslejligheder og erhverv (udlejede og tomme), hvis ejendommen er omfattet af bindingspligt efter boligreguleringslovens § 18 og § 18 b. For bindingspligt efter § 18 og § 18 b er det tillige en forudsætning, at ejendommen indeholdt 7 eller flere beboelseslejligheder den 1.1.1995.
Den del af en ejerforeningsejendom, som ejes af en ejer, der udlejer ejerlejlighederne, kaldes ofte en "restejendom".
Ejerlejligheder
Køb og salg af lejligheder
Du skal indberette køb og salg af lejligheder via selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.
Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 18, 18 b efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel eller modregner beløbet i regnskabsperiodens bindingspligtige beløb.
Køb af lejligheder (ejeren af "restejendommen" køber en eller flere ejerlejligheder i den samme ejerforening) skal også indberettes ved brug af Selvbetjening. Du skal oplyse lejlighedens adresse, areal og købsdato i feltet "Årsag til ændringen".
Salg af ejendommen
Hvis en andelsboligforening sælger sin ejendom til almindelig udlejning, bliver ejendommen som hovedregel bindingspligtig.
Udgifter
Den andel af fællesudgifterne, som ejeren af "restejendommen" betaler, kan medtages over kontoen i GI, hvis de vedrører udvendig vedligeholdelse. I ejerforeninger fordeles fællesudgifterne efter det tinglyste fordelingstal.
Du kan udover din andel af fællesudgifterne også fuldt ud medtage, de udgifter du har afholdt til udvendig vedligeholdelse på dine lejligheder i regnskabet til GI.
Udgifter på lejligheder, der er solgt i regnskabsperioden, kan ikke tages med i udgifterne til GI, da arealet udgår pr. ultimo sidste regnskabsår.
Småhuse
Hvis din ejendom er opført før 1970, har den tidligere været omfattet af bindingspligt jf. § 18 og §18 b, hvis ejendommen havde 6 eller færre beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995, bortfaldt bindingspligten.
Udbetaling af indestående beløb
Indestående bliver udbetalt i takt med:
- at der afholdes vedligeholdelsesudgifter og/eller
- forbedringsudgifter med lejeraccept og
- når boliglejerne er underrettet om udbetalingen, og ikke har gjort indsigelse, se frigivelse § 18 b.
Du kan få udbetalt fra kontoen 4 gange om året.
Kontoen ophæves, når:
- indestående er udbetalt
- ejendommen indeholder 2 eller færre beboelseslejligheder.
Høj og lav § 18 b sats
Det har tidligere været muligt for lejer og udlejer at aftale, at lejeren påtager sig en større del af vedligeholdelsesforpligtigelsen end låse og nøgler – svarene til formuleringen i den "gamle" § 20 i lejeloven. Dette er ikke længere muligt. Fremover er lejerens vedligeholdelsesforpligtelse alene låse og nøgler, sådan som det fremgår af den nuværende § 20 i lejeloven.
§ 18 b satsens størrelse var afhængig af omfanget af lejerens vedligeholdelsesforpligtelse. I alle nye lejeaftaler indgået efter 1. juli 2015, er vedligeholdelsespligten udlejers, undtagen låse og nøgler, og der skal hensættes til § 18 b efter den normale sats.
Eksisterende lejeaftaler fortsætter indtil aftalen ophører, hvorefter den nye lejeaftale bliver med høj sats.
Når et lejemål overgår fra lav til høj sats, skal udlejer give GI besked om ændringen via gi.dk. Det sker typisk i forbindelse med indberetning af de afholdte vedligeholdelsesudgifter.
For erhvervslejemål skal der stadig hensættes normal § 18 b.