En ejendom skal løbende holdes ved lige for ikke at forfalde.
Hvis du ejer en udlejningsejendom, er du efter lejelovgivningen forpligtet til at holde ejendommen og det udlejede forsvarligt vedlige. Pligten gælder uanset om din ejendom har en bindingskonto hos GI eller ej, jf. lejelovens kapitel 12.
Reglerne om vedligeholdelseskonti (lejelovens § 119 og § 120) sikrer i princippet, at der af huslejeindtægten sættes beløb af til ejendommens vedligeholdelse. GI administrerer de beløb, som hensættes på § 120 kontiene.
Hensættelsesbeløbene efter § 120 skal bindes i GI og udbetales under bestemte betingelser, når der er brugt penge til ejendommens udvendige vedligeholdelse.
Hvilke ejendomme er omfattet?
Ejendomme taget i brug før 1970 og hvor der 1. januar 1995 var 7 eller flere beboelseslejligheder. Er en eller flere bygninger er taget i brug efter 1970, administrerer GI reglerne således, at hensættelse efter § 120 alene beregnes for de(n) bygning(er), der er opført før 1970. Herudover er det er som nævnt antallet af beboelseslejligheder den 1. januar 1995, som er afgørende for, om en ejendom er omfattet af bindingspligt. Senere sammenlægning af lejligheder har ikke betydning for bindingspligten.
Hvis ejendommen på et tidspunkt kun indeholder 2 eller færre beboelseslejligheder, bortfalder bindingspligten.
Samtidig skal ejendommen være beliggende i en reguleret kommune. Om en kommune er reguleret, kan du se på huselejenaevn.dk.
Undtaget fra reglerne om bindingspligt efter § 120 er:
- Ejendomme, der er taget i brug den 1. januar 1970 og senere
- Ejendomme, hvor mere end 80 % af det samlede areal den 1. januar 1980 blev anvendt til erhverv
- Ejendomme, som den 1. januar 1995, omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder
- Ustøttede private plejeboliger (efter lejelovens § 1, stk. 4)
- Ejendomme opført med offentlig støtte (alment boligbyggeri)
- Ejendomme vurderet som landbrug, gartneri, planteskoler og skovbrug.
Ibrugtagningsåret og ombygning
Det år, hvor ejendommen eller bygningen oprindeligt er taget i brug, har betydning for, om ejendommen er omfattet af bindingspligten.
Hvis en ejendom er opført og taget i brug kontinuerligt henover 1.1.1970, fx den første bygning i 1969 og den sidste i 1970, er hele ejendommen omfattet af bindingspligten efter lejelovens § 120.
Hvis en ejendom er taget i brug før 1. januar 1970, men ombygget senere, er den som udgangspunkt stadig omfattet af bindingspligt. Hvis der er gennemført en omfattende ombygning, som omfatter hele ejendommen, og ejendommen kan sidestilles med en nyopført ejendom, kan GI efter en konkret vurdering fritage den for bindingspligten.
Saldo
§ 119 saldoen skal bruges først
GI fører regnskab med § 119 kontoen, da beløb hensat på denne konto skal være brugt, før hensættelser på § 120 kontoen kan bruges. Dette betyder, at når der er afholdt udgifter på ejendommen, vil disse først blive dækket af regnskabsperiodens § 119 hensættelser, og dernæst af § 119 saldoen, hvis den er positiv. Har udlejer flere udgifter, der ikke er dækket, anvendes regnskabsperiodens § 120 hensættelser, og endelig, hvis der fortsat er udgifter, der ikke er dækket, kan der udbetales fra § 120 bindingskontoen, hvis saldoen er positiv. Er § 120 bindingskontoen negativ, vil de resterende udækkede udgifter, blive registreret til modregning i de fremtidige hensættelser.
Ophør af bindingspligt
Kontoen i GI lukkes, når der ikke længere er bindingspligt.
Hvornår ophæves bindingskontoen
En ejendom er ikke længere omfattet af bindingspligt, når der er færre end 3 beboelseslejligheder i ejendommen. Dette kan ske ved sammenlægning eller nedlæggelse af lejligheder, så der er færre end 3 beboelseslejligheder tilbage. GI vil ophæve bindingskontoen og udbetale indestående, når der er modtaget dokumentation for sammenlægningen.
I andelsboligforeninger og i ejerlejlighedsejendomme er det som regel salg af lejligheder, der er årsag til, at bindingspligten ophører.
Hvis ejendommen bliver revet ned, så ophører bindingspligten, og eventuelt indestående på kontoen udbetales til den tinglyste ejer. GI skal have dokumentation for, at ejendommen er nedrevet før kontoen, kan annulleres.
Hvis du er i tvivl om bindingspligten er ophørt, er du meget velkommen til at kontakte GI.
Andelsboliger
Bindingskonto i andelsboliger
Udlejede andelslejligheder er omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 120, hvis andelsboligforeningen udlejer mere end 2 beboelseslejligheder. Det er tillige en forudsætning, at ejendommen indeholdt 7 eller flere udlejede beboelseslejligheder den 1.1.1995.
Køb og salg af lejligheder
Du skal indberette køb og salg af lejligheder via Selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.
Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 119 og § 120 efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel eller modregner beløbet i regnskabsperiodens bindingspligtige beløb.
Køb af lejligheder (andelsboligforeningens eventuelle tilbagekøb af lejligheder) skal også indberettes ved brug af Selvbetjening, under ”Er der sket ændringer i ejendommens areal”. Du skal oplyse lejlighedens adresse, areal og købsdato i feltet "Årsag til ændringen".
Salg af ejendommen
Hvis en andelsboligforening sælger sin ejendom til almindelig udlejning, bliver ejendommen som hovedregel bindingspligtig.
Udgifter
Den andel af andelsboligforeningens samlede vedligeholdelsesudgifter, der kan tages med over kontoen i GI, beregnes således: andelsboligforeningens samlede vedligeholdelsesudgifter divideret med ejendommens samlede areal gange med de udlejede lejligheders areal. Det er altså kun den forholdsmæssige andel, der svarer til de udlejede lejligheders areal, der kan medtages.
Bindingskonto i ejerlejligheder
En ejerlejlighed er omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 120, hvis ejerlejligheden har status af storhus pr. 1.1.1995, og ejer af ejerlejligheden har mere end 2 beboelseslejligheder (både udlejede og tomme lejligheder) i samme ejerforening. Ejerlejligheden er et storhus, hvis ejerlejligheden pr. 1.1.1995 var ejet af en person, som ejede flere end 6 ejerlejligheder i samme ejerforening.
Den del af en ejerforeningsejendom, som ejes af en ejer, der udlejer ejerlejlighederne, kaldes ofte en "restejendom".
Ejerlejligheder
Køb og salg af lejligheder
Du skal indberette køb og salg af lejligheder via selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.
Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 119 og § 120 efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel eller modregner beløbet i regnskabsperiodens bindingspligtige beløb.
Køb af lejligheder (ejeren af "restejendommen" køber en eller flere ejerlejligheder i den samme ejerforening) skal også indberettes ved brug af Selvbetjening. Du skal oplyse lejlighedens adresse, areal og købsdato i feltet "Årsag til ændringen".
Salg af ejendommen
Hvis en andelsboligforening sælger sin ejendom til almindelig udlejning, bliver ejendommen som hovedregel bindingspligtig.
Udgifter
Den andel af fællesudgifterne, som ejeren af "restejendommen" betaler, kan medtages over kontoen i GI, hvis de vedrører udvendig vedligeholdelse. I ejerforeninger fordeles fællesudgifterne efter det tinglyste fordelingstal.
Du kan udover din andel af fællesudgifterne også fuldt ud medtage, de udgifter du har afholdt til udvendig vedligeholdelse på dine lejligheder i regnskabet til GI.
Udgifter på lejligheder, der er solgt i regnskabsperioden, kan ikke tages med i udgifterne til GI, da arealet udgår pr. ultimo sidste regnskabsår.
Småhuse
Et småhus er en ejendom, som den 1. januar 1995 indeholdt færre end 7 beboelseslejemål. Det er altid status 1. januar 1995, der er afgørende for, om ejendommen er et småhus.
Småhuse er ikke længere omfattet af reglerne om bindingspligt efter lejelovens § 119 og § 120. Konti annulleres i takt med udbetaling af indestående beløb.
Udbetaling af indestående beløb
Indestående bliver udbetalt i takt med:
- at der afholdes vedligeholdelsesudgifter og/eller
- forbedringsudgifter med lejeraccept og
- boliglejerne er underrettet om udbetalingen og ikke har gjort indsigelse, se om frigivelse i lejelovens § 122.
Du kan få udbetalt fra kontoen 4 gange om året.
Kontoen ophæves, når:
- indestående er udbetalt (kun småhuse) eller
- ejendommen indeholder 2 eller færre beboelseslejligheder.
Høj og lav § 120 sats
Det har tidligere været muligt for lejer og udlejer at aftale, at lejeren påtager sig en større del af vedligeholdelsesforpligtigelsen end vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og nøgler. Dette er ikke længere muligt. Fra den 1. juli 2015 er lejerens vedligeholdelsesforpligtelse alene låse og nøgler, sådan som det fremgår af lejelovens § 112, stk. 3.
§ 120 satsens størrelse var tidligere afhængig af omfanget af lejerens vedligeholdelsesforpligtelse. I alle lejeaftaler indgået efter 1. juli 2015, er vedligeholdelsespligten udlejers, undtagen låse og nøgler, og der skal hensættes til § 120 efter den normale sats.
Eksisterende lejeaftaler fortsætter indtil aftalen ophører, hvorefter den nye lejeaftale bliver med høj sats.
Når et lejemål overgår fra lav til høj sats, skal udlejer give GI besked om ændringen via gi.dk. Det sker typisk i forbindelse med indberetning af de afholdte vedligeholdelsesudgifter.
For erhvervslejemål skal der fortsat hensættes efter den normale § 120.
